BOOK VÆRKSTED

Ford Explorer Plug-in Hybrid scorer topkarakter i sikkerhed

21-11-2019

Fords stime med topkarakter i sikkerhed fortsætter med den nye Ford Explorer Plug-in Hybrid, der er blevet tildelt den maksimale, femstjernede sikkerhedscertificering af det uafhængige crashtest-institut Euro NCAP.

Den nye Ford Explorer Plug-in Hybrid tildeles topkarakteren takket være Fords innovative og patenterede sikkerhedsteknologier og udviklingsprocesser, der beskytter både fører, passagerer og medtrafikanter samt hybridbilens batteri. Dette lykkes med ultrastærke stålkomponenter og sikkerhedsteknologier, som mindsker omfanget af sammenstød eller forhindrer dem helt*. De raffinerede sikkerhedsteknologier omfatter blandt andet automatisk nødbremse med registrering af cyklister og fodgængere, adaptiv fartpilot og vognbaneassistent.

“Fords kunder kan stole trygt på, at vi fortsætter med at levere førsteklasses sikkerhed i alle vores biler. Det gælder selvfølgelig også vores 14 kommende elektrificerede modeller, som alle lanceres inden udgangen af 2022,” forklarer Joerg Beyer, ingeniørchef hos Ford Europa.

Ford Explorer Plug-in Hybrid er Fords første elektrificerede model til at modtage Euro NCAP’s maksimale sikkerhedsvurdering efter de nye og strengere testregler, som instituttet indførte sidste år. Ford Focus, som fra næste år kan fås med 48-volts mild EcoBoost-hybridteknologi, var også blandt de første bilmodeller til at få den nye topkarakter i sikkerhed efter Euro NCAP’s strengere regler.

Ford Explorer Plug-in Hybrid rummer syv personer og består af avanceret hybridteknologi, der kombinerer en elektrisk motor med en turboladet, 3,0-liters EcoBoost V6-motor. Resultatet er en enestående ydelse på hele 457 hk og 825 Nm drejningsmoment**. Explorer Plug-in Hybrid kan via elmotoren køre 48 km på ren strøm.

Den nye Ford Explorer indtager for første gang det europæiske marked næste år med to højt specificerede varianter – den sportslige, Ford Performance-inspirerede ST-Line og den luksuriøse Platinum. Ford Explorer forventes lanceret i Danmark i maj 2020.


* Se https://www.euroncap.com/ for yderligere information.

** Officielle forbrugstal offentliggøres tættere på lancering.

Kontakt osSe flere nyheder

Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra bilhusetTHYBO A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra bilhusetTHYBO A/S