BOOK VÆRKSTED

Corona virus (Covid 19) information

16-03-2020

På baggrund af regeringens udmeldinger om corona-situationen den 11. marts 2020, tager vi hos bilhusetTHYBO udviklingen meget alvorligt – både overfor vores kunder og medarbejdere.

Vi vil med dette gøre dig opmærksom på, at vi som virksomhed tager alle forholdsreglerne meget seriøst, så du fortsat trygt kan besøge os og aflevere din bil på vores værksted.

Det er vigtigt at sige, at vi holder åbent som normalt i både salgsafdeling og på værkstedet.

 

I praksis betyder det, at vi har taget en række forholdsregler efter sundhedsstyrelsens anbefalinger:

  • Vi har opdelt vores medarbejdere i to hold, så dem der har mulighed for at arbejde hjemmefra gør det
  • Vi holder lidt mere afstand end normalt og vores håndtryk er erstattet af smil
  • Der vil være engangshandsker i indskrivningen, som du kan vælge at benytte og vores kundemodtager bærer også handsker når de modtager din bil
  • Vores mekanikere bærer engangshandsker så de ikke kommer i direkte kontakt med dørhåndtag, rat og gearstang.
  • Alle vores kunder og leverandører må fra dags dato ikke gå ud på værkstedet. Det betyder, at leverandørerne sætter varerne uden for værkstedsporten og vi selv henter dem ind.
  • Vi har fjernet alle håndklæder og erstattet dem med papir
  • Du har mulighed for at lægge din nøgle i postkassen ved siden af værkstedsporten når din bil er på værksted, hvis du ønsker dette.
  • Ved biludlejning er bilen sprittet af inden afhentning og for at gøre processen så hurtig som muligt beder vi alle kunder betale lejen på forhånd
  • Vi har håndsprit stående til fri afbenyttelse forskellige steder i huset


Derudover har vi øget rengøringen og desinficeringen i hele huset med ekstra fokus på håndtag og skranker.

Vi tilbyder at hente vores kunders bil, hvis I grundet Corona virus ikke har mulighed for at komme på værksted. Det betyder, at mekanikeren bærer handsker når han kører bilen på værksted, vi sender kunden en video med gennemgang af bilen og kunden ringes op af værksted, hvor vi aftaler, hvad der skal laves. Mekanikeren laver bilen, og efterfølgende vil den blive kørt hjem til kunden igen.

Alle vores kunder vil blive ringet op dagen før de har tid på værkstedet.

Vi beder dig også om ikke at besøge os, hvis du har opholdt dig i et af de særlige risikoområder inden for de seneste 14 dage. Det samme gælder, hvis du har været i kontakt med en person, der er smittet eller i karantæne på grund af mistanke om smitte med corona virus. Kontakt os på 64 47 11 65 og bestil i stedet en ny aftale.

Vi tager situationen meget alvorligt og følger udviklingen meget nøje. Hold øje med vores hjemmeside, hvor vi løbende vil opdatere.

Har I spørgsmål er I altid velkommen til at ringe til os på 64 47 11 65.


Vi håber, kære kunde, på din forståelse.


Rigtig god dag.

Bedste hilsner

bilhusetTHYBO

Kontakt osSe flere nyheder

Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra bilhusetTHYBO A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra bilhusetTHYBO A/S