Ford Kuga Plug-in Hybrid indtager førstepladsen

06-07-2021

Ford Kuga Plug-in Hybrid kan igen bryste sig af en flot titel. I løbet af det seneste år er den flere gange blevet kåret som månedens mest solgte personbil, men nu er Kuga Plug-in Hybrid også den mest solgte personbil i første halvår.

Det er De Danske Bilimportører , der netop har offentliggjort de seneste tal for første halvår af 2021. Her indtager Kuga Plug-in Hybrid førstepladsen og er med 3.456 indregistrerede biler, den mest solgte personbil i årets første seks måneder.

Salget af opladelige biler er gået særlig godt i første halvår af 2021. I alt er der blevet indregistreret 18.430 nye plug-in hybrider og 7.424 nye elbiler, hvilket svarer til at hele 26,8 procent af alle nye biler kan oplades med strøm fra ladestandere. For samme periode sidste år udgjorde de opladelige biler blot 9,3 procent.

- Vi har ramt markedet på det helt rette tidspunkt med Kuga Plug-in Hybrid. Der er allerede sket meget med markedet for hybrid- og elbiler, siden lanceringen af bilen i foråret sidste år. At den er så populær sætter en tyk streg under, at den med sin kombination af gode køreegenskaber, masser af udstyr, lækkert design og ikke mindst en skarp pris, er præcis dét, danskerne vil ha’, når de skal vælge en plug-in hybrid, siger Jens Olsen, ansvarlig for personbiler i Ford Danmark.

Den populære Kuga Plug-in HybridDet er ikke første gang Kuga Plug-in Hybrid indtager førstepladsen, som den mest solgte personbil. Så sent som i maj måned, blev Kuga Plug-in Hybrid den bedst sælgende personbil, og sidste sommer fik bilen samme titel hele tre måneder i træk.

Titlen som den mest solgte personbil i første halvår af 2021 skal dermed ses i forlængelse af en yderst populær modtagelse, siden Kuga Plug-in Hybrid kom til Danmark i foråret sidste år. Flere motorjournalister var også særlig begejstrede for dens kombination af forførende design, komfortable køreegenskaber, velfungerende hybridsystem, brede vifte af førerassistanceteknologier og ikke mindst den skarpe pris.

Ford Kuga Plug-in Hybrid kan købes fra 289.840 kr. her.

Der er indregistreret 3.456 Ford Kuga Plug-in Hybrider i første halvår af 2021.


PRESSEMEDDELELSE - 2 JULI 2021 14:03

Kilde: MyNewsDesk


Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Kontakt osSe flere nyheder

Nyheder og events

Aktuelle tilbud

Se tilbud fra bilhusetTHYBO A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra bilhusetTHYBO A/S



Anmeldelser